Landal

Efterårsferie med naturoplevelser og garanti for underholdning

Efteråret er en skøn årstid, hvor naturen byder på mange spændende og underholdende oplevelser!

Fx brølende kronhjorte, ‘Nordens guld’ der er lige til at samle op fra stranden og gode chancer for at få en havørred på krogen. Bo tæt på det hele i Landals ferieparker. 

Tag hele familien med ud i naturen i efteråret og oplev nogle af de fantastiske naturoplevelser, som skiftet i årstiden bringer med sig.

Efter en dag ude i den friske luft kan I lade op med hygge og varm kakao i egen feriebolig, så der igen er masser af energi til at lege i vandlandet, dyste i sportshallen eller være kreativ i værkstedet.

Nordjyske naturoplevelser i efteråret

På Landal Grønhøj Strand og Landal Fyrklit bor du direkte ud til Skagerrak og de brede sandstrande. Her er det meget populært at lede efter rav, ‘Nordens guld’, som efterårets storme har rusket op fra havbunden og skyllet ind på stranden. Tag eventuelt også nogle sten og skaller med tilbage til ferieboligen og tegn flotte mønstre på dem.

I efteråret kan I opleve de store havørreder, som trækker ind til muslingerevet syd for havnen lige ved Landal Rønbjerg. Det giver masser af mulighed for vellykket lystfiskeri. Bare kast snøren ud og se, om I kan fange aftensmaden. På stranden kan I finde forstenede søpindsvin og andre fossiler.

Og har I nogensinde hørt kronhjortenes dybe kraftfulde brøl? Det gør stort indtryk på alle – både store og små. Ved Landal Rønbjerg kan de opleves i Slotsved Dyrehave. Ved Grønhøj Strand og Fyrklit kan I udforske Tved Plantage og spotte dyrene fra udsigtsplatformen i Sårup.

Slap af i egen feriebolig eller hop i poolen

Hvis I har booket ferielejlighed på Landal Fyrklit, kan I nyde de smukkeste solnedgange fra altanen, når I kommer tilbage til ferieparken. Eller besøge den helt nybyggede sauna med Danmarks flotteste udsigt.

På Landal Rønbjerg kan hele familien finde legebarnet frem og dyste mod hinanden i 3D-lasergame, suse ned ad rutsjebanen i det tropiske badeland eller brænde krudt af i det store indendørs legeland.

Landal Grønhøj Strand har en stor sportshal, hvor hele familien kan finde sportsånden frem og tage et slag squash. Eller hvad med at slappe af i boblebadet?

Uanset hvordan efterårets lunefulde vejr opfører sig, er der garanti for spændende naturoplevelser, underholdende aktiviteter og masser af familiehygge hos Landal.