Grønnere produkter og fokus på bæredygtighed
Flügger farver tilbyder grønnere produkter med vægt på bæredygtighed.
73% af al Flüggers maling, træbeskyttelse og andre vådvarer er allerede miljømærket. Og planen er, at dén procent skal endnu længere op i de kommende år for produkter til både indendørs og udendørs brug.
“Vi har stort fokus på at forbedre vores produkters miljøprofil, samtidig med at vi bevarer den gode kvalitet og holdbarhed. Fx er vi begyndt at arbejde med livscyklusberegninger for de enkelte produkter. På den måde kan vi dokumentere deres miljøaftryk. Samtidig hjælper det os til at vurdere, hvor det vil give mest mening og værdi at igangsætte initiativer, der kan give yderligere bæredygtighed.”
Det fortæller Louise Løkke Gammelmark, som er Sustainability Manager (ansvarlig for bæredygtighed) hos Flügger.
Svanemærket start på udendørssæsonen
Med en Svanemærket træbeskyttelse fra Flügger Wood Tex serien, kan du svinge penslen med god samvittighed, når plankeværket eller havemøblerne skal males.
Flügger Wood Tex serien fås i flere varianter. Nogle kan tones i alle regnbuens farver, andre kan tåle en regnbyge efter blot en time. Alle produkterne giver træværket en vejrbestandig overflade med lang holdbarhed.
Fremtiden er grønnere
Flügger har en målsætning om, at forbrugerne skal have et stadig større udvalg at vælge mellem, hvis de også vil udvise omtanke for miljøet.
“Den grønne tankegang er en del af vores DNA og med vores ‘Going Green strategi’, er der sat ekstra skub i den grønne omstilling,” siger Louise Løkke Gammelmark.
“Alle skridt tæller. Lige fra reduktion af CO2-udledning i produktionen til større andel af genanvendt plastik i emballagen og mere miljømærket maling. Som forbruger kan du hjælpe til ved kun at købe den mængde maling, du skal bruge. På den måde undgår alle unødigt spild. Og vores butikspersonale giver gerne råd og vejledning, til at beregne, hvor meget maling du skal bruge til dit projekt,” fortæller hun.
Og når projektet er afsluttet i flotte nye farver, kan du jo selv hjælpe det sidste stykke vej. Ved at aflevere malingspand og andet affald på genbrugspladsen, så det bliver håndteret korrekt.