GreenSpeak

Mere vild natur i Vejle Ådal

Kunderne hos teleselskabet GreenSpeak stemmer jævnligt om, hvordan overskuddet skal fordeles som støtte til forskellige klima- og miljøprojekter. 

Ved sidste afstemning fik Den Danske Naturfond knap en femtedel af stemmerne. Donationsbeløbet bliver brugt til naturgenopretning i Vejle Ådal.

Med donationer fra teleselskabet GreenSpeak, 8.100 private Naturbeskyttere og 90 andre virksomheder og fonde, har Den Danske Naturfond i foråret 2024 købt 83 hektar land for at naturgenoprette og beskytte bakkerne ved Vejle for altid.

“Det nye naturområde skal være med til at mindske biodiversitetskrisen og sikre mere natur, der hænger sammen”, siger direktør i Den Danske Naturfond, Flemming Nielsen.

Flere levesteder for dyr og planter

Den Danske Naturfond er en dansk, non-profit fond, der arbejder for at skabe flere levesteder for dyr og planter i Danmark, og samtidig give danskerne store naturoplevelser. Siden 2015 har fonden købt jord i hele Danmark, hvor naturen er blevet genoprettet, plejet og sikret for altid. Og nu er der også købt jord ved Vejle.

“Vi er meget glade for alle de mange månedlige støtter og ikke mindst virksomheder og fonde, som eksempelvis GreenSpeak, der ønsker at bidrage til endnu et naturområde i den smukke Vejle Ådal. Med det nye område skaber vi endnu mere plads til vildere natur,” siger Flemming Nielsen.

GreenSpeak-støtte siden 2022

GreenSpeak bidrager med 1530m2 i det nye naturområde via en donation på 18.113 kroner. Den kommer fra den seneste afstemning om anvendelsen af GreenSpeaks overskud, der altid fordeles mellem danske organisationer, som tager ansvar for naturen og miljøet.

Det er kunderne i GreenSpeak, der stemmer om fordeling af overskuddet. Ved seneste afstemning fik Den Danske Naturfond 18,11% af stemmerne.

Den Danske Naturfond har været støtteprojekt i GreenSpeak siden 2022, og de har foreløbigt modtaget 139.424 kroner i støtte. Det betyder, at kunderne i GreenSpeak har været med til at genoprette og bevare mere end en hektar dansk natur. Derudover har GreenSpeak støttet andre gode formål med mere end 3 millioner kroner i alt.

Læs mere, om hvilke andre klima- og miljøprojekter kunderne hos GreenSpeak kan stemme for at støtte, på greenspeak.dk/den-gronne-vinkel.

Bonus hos GreenSpeak
Du optjener 5% bonus, når du betaler med dit kort fra Forbrugsforeningen hos GreenSpeak. Se mere om teleselskabet, der støtter klima- og miljøprojekter, på greenspeak.dk

Bliv medlem

Spar penge på alt det du alligevel køber

Bliv medlem