
Kvalitet til alle hjem
Da FDB Møblers tegnestue blev stiftet i 1942, var det som et oprør mod datidens indretning med store, tunge og massive møbler.
Målet var at designe smukke, funktionelle møbler. Ikke bare til velhavere, men til alle.
FDB Møbler har produceret møbler til danske hjem siden 1940’erne, og deres mission er stadig aktuel: Væk med de tunge, ukomfortable møbler for i stedet at hylde og give plads til livet, som det leves i tykt og tyndt.
Møblerne er skabt til at holde i mange generationer. Alt der bliver udtænkt af arkitekterne og produceret af snedkere, er designet med omtanke og lang levetid for øje. Med et tidløst dansk design, der kombinerer enkelhed og funktionalitet, er de ikke kun smukke, men også skabt med en bæredygtig tankegang.
Ansvarlighed som fundament
“Vi ønsker at være Danmarks mest ansvarlige møbelvirksomhed. Vi producerer møbler i FSC®-certificeret træ (FSC-C164841), og vi arbejder for, at vores møbler – fra den lille skammel til det store spisebord – kan komme under svanemærkets vinger. Samtidig arbejder vi dagligt på at reducere vores CO2-aftryk og finjustere vores produktion,” fortæller vores nye samarbejdspartner på fdbmobler.dk.
Design med mennesket først
Hvor meget plads skal der til for at brede armene ud? Hvordan skal en stols ryglæn vinkles, så man kan læne sig komfortabelt tilbage? Som den legendariske danske møbelarkitekt Børge Mogensen sagde: ”Møbler skal tjene mennesket.”
Hos FDB Møbler designer de til livets mange øjeblikke. Møblerne er skabt til at kunne følge med livet, når det forandrer sig – fra de små hverdagssituationer til de store øjeblikke. Hvad enten det er familiemiddage omkring spisebordet eller afslappende stunder i sofaen, er filosofien, at deres møbler ikke bare skal være til pynt, men være en del af hjemmets liv og rytme.
Som de selv formulerer det: “Vi tænker i funktionelt design, hvor enkelhed og skønhed går hånd i hånd. Ingen overflødige detaljer, kun rene linjer, der altid er aktuelle. Ærligt design og gedigent håndværk hele vejen rundt, så selv bagsiden kan vises frem med stolthed.”
Bliv medlem
