Persondatapolitik
I persondatapolitikken kan du bl.a. læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig. Dette er vigtige oplysninger, så vi håber, at du vil tage dig tid til at læse dem.
På www.forbrugsforeningen.dk kan du til enhver tid finde den gældende version af vores persondatapolitik.
Dataansvarlig
Forbrugsforeningen, Knabrostræde 12, 1210 København K, CVR: 15491914.
Databeskyttelsesrådgiver
Organisationens databeskyttelsesrådgiver (DPO) er ansvarlig for at se til, at vi overholder Databeskyttelsesforordningen og denne persondatapolitik. Vores databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på dpo@forbrugsforeningen.dk
Formål og retsgrundlag for behandlingen af dine personoplysninger
Forbrugsforeningens formål er i videst muligt omgang at virke til gavn for medlemmerne. Det gælder naturligvis også dine personoplysninger, og vi gør vores ypperste for at have dine interesser for øje, når vi håndterer dine personoplysninger. Derudover er vi underlagt forskellige lovgivninger som kræver behandling af personoplysninger ligesom vores vedtægter stiller krav om behandling af visse personoplysninger.
Afhængig af om du er medlem, ansøger om et job hos os, eller måske blot bruger af vores hjemmeside, er vi forpligtede til at behandle dine personoplysninger i et sådant omfang, at vi dels kan give dig de ydelser, du efterspørger, samtidigt med at vi efterlever de forpligtelser, vi som udbyder af betalingstjenester er pålagt ved lov samt vores vedtægter i øvrigt.
Dette kan eksempelvis være din anvendelse af Forbrugsforeningskortet, vores app eller hjemmeside, kontakt med vores medlemsservice, en ansøgning du har sendt og andre sammenhænge, hvor det er nødvendigt at behandle dine personoplysninger.
De fleste personoplysninger modtager vi direkte fra dig selv. Det kan være dit navn, adresse, postnummer, by, mobilnummer, e-mailadresse og fødselsdato. Som medlem modtager vi desuden dit CPR-nummer i forbindelse med udstedelse af Forbrugsforeningskortet, så vi kan leve op til gældende lovgivning, herunder hvidvaskloven og betalingstjenesteloven (GDPR Art.6(1)(c) & Databeskyttelsesloven §11, stk. 2(1)), ligesom vi benytter dit CPR-nummer til at opdatere din folkeregisteradresse i vores system (GDPR Art.5(1)(d)).
Derudover beder vi dig ved indmeldelse oplyse om hvilken fagforening, du er medlem af og om dit udtrykkelige samtykke til, at vi må validere, at du er medlem. Det gør vi fordi Forbrugsforeningen jfr. Vedtægternes § 4 https://www.forbrugsforeningen.dk/om-forbrugsforeningen/vedtagter/medlemmer kun optager medlemmer af visse fagforeninger, og derfor skal kunne validere, at du er medlem af en optagelsesberettiget fagforening (GDPR Art.9(2)(a)). Senere tilbagekaldelse af samtykke kan medføre ophør af medlemskab. Senere tilbagekaldelse af samtykke kan ske via samtykkesiden på Mit FBF.
Herudover kan du inde på Mit FBF tilvælge, at vi må give dig personlige tilbud på baggrund af din profil, samt på baggrund af de transaktioner du foretager med Forbrugsforeningskortet. (GDPR Art.6(1)(a))
Forbrugsforeningen benytter en eksterne leverandør til udsendelse af nyhedsbreve. På Forbrugsforeningen foranledning registrerer leverandøren bl.a. hvor mange og hvem der åbner nyhedsbrevet, hvornår nyhedsbrevet åbnes samt hvilke links der klikkes på. Denne indsamling sker for at gøre nyhedsbrevet interessant og relevant som muligt overfor det enkelte medlem.
Når du besøger vores hjemmeside eller benytter vores app, indsamler vi oplysninger om din adfærd for at lære mere om, hvordan vores services benyttes. Det gør vi for at kunne gøre dem bedre for dig. (GDPR Art.6(1)(f))
Når du søger om et job hos os, behandler vi alene de oplysninger, der fremgår af det materiale, du sender til os. Dine oplysninger er udelukkende tilgængelige for de medarbejdere, der forestår ansættelsesprocessen.
På vores hjemmeside bruger vi ”cookies” til at styre login samt til at indsamle webstatistik. En cookie er en lille tekstfil, der sendes fra vores server til din browser og lagres på din computers harddisk eller din mobile enhed. Vi behandler ikke information om brugeradfærd, som indsamles via cookies på en måde, der kan forbinde brugeradfærden med bestemte personer. Du kan indstille din browser til at informere dig, når du modtager en cookie således, at du altid har mulighed for at tage stilling til, om du vil acceptere den. Du kan også vælge helt at slå funktionen fra. Hvis du gør det, er det dog ikke sikkert hjemmesiden fungerer optimalt.
Du kan se mere om, hvilke cookies vi anvender og hvorfor på vores side ”Cookie info”: https://www.forbrugsforeningen.dk/om-forbrugsforeningen/cookies-info
Er du medlem hos os, anvender vi eksempelvis dine personoplysninger til at:
- kunne varetage dit medlemskab (GDPR Art.6(1)(b))
- indberette oplysninger i forbindelse med Forbrugsforeningskortet til offentlige myndigheder jævnfør betalingstjenesteloven og anden relevant lovgivning (GDPR Art.6(1)(c) & Databeskyttelsesloven §11, stk. 2(1))
- kunne sende dig relevante informationer i forbindelse med dit medlemskab (GDPR Art.6(1)(b))
- kunne sende information og tilbud fra Forbrugsforeningen, dennes datterselskab A/S Knudemosen og fra de erhvervsdrivende, der tilbyder bonus til Forbrugsforeningens medlemmer, i overensstemmelse med den til enhver tid gældende markedsføringslov (GDPR Art.6(1)(a))
- stille funktionaliteterne på vores hjemmeside og i appen til rådighed for dig (GDPR Art.6(1)(b))
- sende dig kontoudtog og andre administrative beskeder (GDPR Art.6(1)(b))
- svare på dine eventuelle spørgsmål og efterkomme dine anmodninger (GDPR Art.6(1)(b))
Søger du job hos os, anvender vi dine personoplysninger til at:
- vurdere dine kompetencer (GDPR Art.6(1)(f))
- eventuelt kontakte dig med henblik på en jobsamtale eller uddybning af det fremsendte (GDPR Art.6(1)(f))
- Er du alene bruger af vores hjemmeside, anvender vi dine personoplysninger til at:
- kunne stille funktionaliteterne på vores hjemmeside til rådighed for dig (GDPR Art.6(1)(f))
- udarbejde statistik om din færden på vores hjemmeside (GDPR Art.6(1)(f))optimere vores hjemmesides indretning (GDPR Art.6(1)(f))
Når du bliver medlem hos os eller indgår anden form for aftale med os, så behandler vi dine almindelige personoplysninger til netop det pågældende formål. Vi kan også behandle dine almindelige personoplysninger, hvis du fx har en forespørgsel eller lignende, som går forud for din beslutning om at indgå en aftale med os. Det juridiske grundlag for behandling af personoplysninger i den forbindelse er GDPR Art.6(1)(b), idet behandlingen af dine oplysninger er nødvendig for, at vi kan opfylde vores aftale med dig eller for, at vi kan håndtere forespørgsler og lignende forud for din eventuelle indgåelse af en aftale med os.
Vi behandler også almindelige personoplysninger om dig, når det er i vores legitime interesse (GDPR Art.6(1)(f)). Eksempelvis i at kende til dine præferencer som medlem, så vi bedre kan sørge for at indgå aftaler om bonus hos relevante erhvervsdrivende til gavn og glæde for dig og alle de andre medlemmer af Forbrugsforeningen. Det er ligeledes med henvisning til denne bestemmelse, at vi udarbejder diverse statistikker over antallet af medlemmer, køb, bonus, brug af hjemmesiden, appen, m.v.
I visse tilfælde er vi også retligt forpligtet til at behandle personoplysninger om dig (GDPR Art.6(1)(c) & Databeskyttelsesloven §11, stk. 2(1)). Det kan fx være til brug for dokumentation af transaktionsspor og lignende i medfør af reglerne i bogføringsloven, betalingstjenesteloven, hvidvaskloven m.v. Vi skal blandt andet gemme regnskabsmateriale i fem år fra afslutningen af det regnskabsår, som regnskabsmaterialet vedrører. Indberetninger til SKAT skal ske med angivelse af CPR-nr., jf. skattekontrolloven, og det er derfor grundlaget for vores behandling af oplysninger om dit CPR-nr.
Er du ikke medlem hos os, men fx blot bruger af vores hjemmeside, har vi – i begrænset omfang – brug for at kunne administrere de oplysninger, som du selv afgiver til brug for fx cookie-håndtering, sikkerhed ifm. vores webhosting mv. Vi kan i nogle tilfælde registrere, hvilke IP-adresser, der har besøgt vores hjemmeside. (GDPR Art.6(1)(f))
Videregivelse af dine personoplysninger
Udover i det omfang det er nødvendigt for at varetage dit medlemskab, videregiver vi ikke dine personlige oplysninger til andre dataansvarlige uden dit samtykke. Vi har beskrevet behandlingen i betalingsbetingelsernes pkt. 6 (https://www.forbrugsforeningen.dk/Om-Forbrugsforeningen/Betalingsbestemmelser/Personlige-oplysninger)
Opbevaring og sletning af dine personoplysninger
Vi opbevarer dine personoplysninger efter nedenstående regler:
Er du medlem behandler vi dine personoplysninger i op til 5 år + indeværende regnskabsår regnet fra din seneste aktivitet.
Udover dette bestræber vi os kontinuerligt på at slette eller anonymisere dine personoplysninger, så snart de ikke længere er relevante for formålet, ligesom vi bestræber os på at behandle et minimum af personoplysninger.
Dine rettigheder
Ved at skrive til os på fbf@fbf.dk kan du udøve dine rettigheder iht. Databeskyttelseslovgivningen.
Du har til enhver tid retten til at anmode om indsigt i, berigtigelse af, sletning af, indsigelse mod, begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger samt retten til dataportabilitet (eksport af de automatisk behandlede personoplysninger, du har givet til os).
Der kan være betingelser eller begrænsninger knyttet til udnyttelsen af ovennævnte rettigheder. Det hjælper vi dig naturligvis med i forbindelse med håndteringen af din henvendelse – det afhænger af de særlige omstændigheder for den pågældende behandlingsaktivitet.
Eventuelle konsekvenser ved ikke at afgive personoplysninger
Såfremt du er forpligtet til at give oplysninger om dig selv til os, så vil det fremgå dér, hvor vi indsamler oplysningerne. Hvis du ikke vil afgive de personoplysninger, som vi beder om, så kan det have den konsekvens, at vi ikke kan levere de tjenester til dig, som du efterspørger, gennemføre dine ordrer, have dig som medlem, etc.
Sikkerhed
I Forbrugsforeningen er behandling af personoplysninger underlagt vores IT- og sikkerhedspolitik. Vores IT- og sikkerhedspolitik indeholder ligeledes regler for gennemførelse af risikovurdering og konsekvensanalyse af eksisterende, samt nye eller ændrede behandlingsaktiviteter. Vi har implementeret interne regler og procedurer for opretholdelse af passende sikkerhed fra det tidspunkt, hvor vi indsamler personoplysninger frem til sletning, ligesom vi alene overlader vores behandling af personoplysninger til databehandlere, som opretholder et tilsvarende passende sikkerhedsniveau.
Klage til tilsynsmyndighed
Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Telefon 33 19 32 00
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
Opdatering af denne persondatapolitik
Forbrugsforeningen er forpligtet til at overholde de grundlæggende principper om beskyttelse af personoplysninger og databeskyttelse. Vi gennemgår derfor regelmæssigt denne persondatapolitik for at holde den opdateret og i overensstemmelse med gældende principper og lovgivning. Denne persondatapolitik kan ændres uden varsel. Væsentlige ændringer af persondatapolitikken vil blive offentliggjort på vores hjemmeside sammen med en opdateret version af persondatapolitikken.
Her finder du udstyr og beklædning til et aktivt friluftsliv. Shop alt fra rygsække og soveposer til telte, vandrestøvler og jakker.
Som medlem af Forbrugsforeningen kan du få en økonomisk attraktiv forsikring hos Runa, som er et medlemsejet forsikringsselskab.
Er en af Danmarks største dæk- og autoværkstedskæder med mere end 60 autoværksteder og dækcentre.
Er Danmarks største herretøjsforretning med over 60+ butikker og en webshop. Få den bedste service og et stort udvalg.
DCC Energi
Er leverandør til det danske energimarked og tilmed blandt Danmarks billigste leverandører af naturgas.
Her finder du et bredt udvalg af rustikke brød, sprødt og snasket wienerbrød, smagfulde og delikate kager og friske sandwiches.
Quickpoint
Med værksteder fordelt over det meste af Danmark løser Quickpoint alle opgaver i forbindelse med service, dæk og reparation.
Telebonus
Med Telebonus kan du spare penge på dine abonnementer og på dine opkald til fastnet- og mobilnumre i både Danmark og udlandet.