Sejl til Nordatlantens smukke øer og tag bilen med
Island og Færøerne er populære rejsemål i Nordatlanten. Smyril Line sejler hele året til ‘øen af is og ild’ og Færøernes mere end 300 fjeldtoppe.
Det er svært at finde et rejsemål i Europa, der byder på flere kontraster og flottere natur end troldenes og elvernes Island og øgruppen Færøerne. Og så kan turen derop endda være ganske behagelig. Du kan nemlig bo i luksuskahyt med havudsigt. Og du kan køre bilen med ombord, når du tager på færgesejlads over Nordatlanten. Smyril Lines færge ‘MS Norröna’ blev i 2021 gennemgribende renoveret. Det betyder blandt andet, at de sejlende gæster nu ikke alene kan nyde udsigten fra Nordic Luksus-kahytternes dobbeltsenge, men også sætte sig godt til rette i komfortable lænestole foran kahyttens store panoramavinduer. Alt sammen på vej til Island eller Færøerne.
Øen af is og ild
Øen af ild og is er en drømmedestination for alle, der er på udkig efter et varieret landskab, som er helt anderledes end derhjemme. Island er kontrasternes land. Brusende vandfald, sorte lavamarker, store stykker is, dampende gejsere, boblende svovlgrave, små idylliske landsbyer og varme kilder med badeudsigt over hav og gletsjere. Der findes ikke mange steder i verden, hvor landskaberne er så storslåede og varierede.
Aldrig mere end 5 km fra havet
I Nordatlanten finder du også de 18 smukke øer, Færøerne, med masser af uspoleret skønhed og uberørt natur. Rejseguiden ‘Lonely Planet’ har udpeget Færøerne som en af verdens bedste rejsedestinationer og rejsemagasinet ‘National Geographic Traveller’ har kåret den grønne øgruppe, som verdens mest uspolerede øer. Intet sted på Færøerne er du længere væk end 5 km. fra havet, og alle steder har du udsigt til fjeldtoppe. Der er store områder af uberørt natur, og det er nemt at komme rundt i egen bil. Seks af de i alt 18 øer er forbundne med bro eller tunnel.